Foredrag med René Karpantschof

Renés foredrag bygger på hans faglighed som uddannet historiker, forfatter og tidligere universitetsforsker – men også på hans jyske landsbybarndom og oprørske københavnerungdom i 1980’ernes BZ-bevægelse.

Med René på scenen får jeres publikum:

• En sprudlende foredragsholder, der sætter liv og fut i danmarkshistorien

• Muntre men også barske fortællinger om høj og lav i Danmark

• Farverige eksempler på, at vildskab og kamp mellem hinanden slet ikke er så ‘udansk’.

Bestil foredrag eller hør mere

Skriv til r.karpantschof@gmail.com eller ring til René på 28687649 og få en uforpligtende snak.

Foredrag 1: De stridbare danskere

René Karpantschofs storværk De stridbare danskere 1848-1920, Gads Forlag, er den mest overraskende, medrivende og anmelderroste danmarkshistorie længe. Mød forfatteren og få helt nyt syn på selve tilblivelsen af det moderne Danmark!

I 1848 lignede danskerne slet ikke dem, vi kender i dag. Men i 1920 var alle de moderne danskertyper dukket op: socialdemokrater, radikale, venstrefolk og konservative samt Nørrebroanarkister, kvindesagsforkæmpere, fredsaktivister, vegetarer, andelsbønder og højskolefolk.  

I foredraget hører man om konger og kendisser men også om glemte skæbner og mørke kroge i fortidens Danmark. Man hører om strejkeuro, borgerkrig, revolverattentater og højforræderi, og om hvordan alting kulminerede i 1920 i en episk styrkeprøve mellem forskellige samfundsformer: kapitalisme eller socialisme, monarki eller republik.

Foredrag 2: Dødelige fortællinger – politiske drab i danmarkshistorien

De sidste 300 år har danskere jævnligt slået hinanden ihjel i konflikter om samfundets indretning. Det er uhyggeligt og tragisk. Men det fortæller også væsentlige ting om os danskere og vores historie. Er vi f.eks. så fredelige, som vi ofte går og siger?

Foredraget begynder i 1700-tallet med fæstebønders drab på deres herremænd, og det fortsætter gennem 1800-tallet og videre ind i 1900-tallet med nye dødsfald – bl.a. da 1930’ernes politiske fløje gik løs på hinanden i gaderne. Årene 1982-1992 var en særlig voldsom tid med en stribe omkomne som følge af venstrefløjens aktioner, optrappede arbejdskampe og nogle danskeres modvilje mod indvandring. Og efter år 2000 har vi desværre igen set politiske drab herhjemme.

Som ung aktivist i 1980’ernes BZ-bevægelse kom René Karpantschof selv tæt på flere af tragedierne. Siden har han som historiker undersøgt og skrevet om politisk vold og radikalisering. Når han sætter spot på politiske drab, så handler det om mere end de enkelte skæbner. Det handler om episoder, der hver især kaster lys over, hvem der var de mest vrede danskere gennem tiderne, hvad de var så utilfredse med, og hvorfor det endte så fatalt.

Foredrag 3: Ned med kongen – folkestorm på slottene!

Danskerne har elsket deres konger … men ikke hele tiden! René Karpantschof fortæller hårrejsende historier om kup, højforræderi og stormløb mod kongehusets slotte fra 1771 til 1931.

Historierne involverer den sindssyge Christian 7, den mere og mere reaktionære Frederik 6, den folkekære lystløgner Frederik 7,  den stokkonservative Christian 9 og Christian 10, før han blev populær som Rytterkongen, samt dronning Caroline Mathilde, grevinde Danner, prinsesse Marie og kejserinde Dagmar. Og naturligvis: den af samfundseliten frygtede pøbelmasse!

Foredrag 4: Farlige tjenestepiger og godser i brand

Længe efter grundloven fortsatte mange danskere et usselt liv som børnearbejdere og ufri tjenestefolk. René Karpantschof fortæller om virkelighedens Pelle Erobreren – og om tjenestefolkenes hævn!

Helt ind i 1900-tallet levede titusinder af danskere som underkuede andenrangsborgere. De var børnearbejdere og tyende, dvs. tjenestefolk, som herskaberne længe havde lov til at holde i ufrihed og straffe med bøder og slag. I sit historikerarbejde opdagede René, at børnene og de voksne tyende ikke bare fandt sig i det. Tværtimod var der malkepiger, stuepiger, røgterdrenge og karle, der hævnede sig med ildspåsættelser og overfald, som i yderste konsekvens kunne ende med døden!

Foredraget rummer skæbnehistorier fra bagsiden af det moderne Danmarks fremvækst. Men også historier om handlekraft, stolthed og sammenhold blandt mennesker på samfundets bund.

Foredrag 5: Nørrebro – Danmarks røde balladekvarter

Allerede i 1800-tallet skrev aviserne om ”Kollosale Opløb på Nørrebro”, og området blev døbt ”Socialismens Hovedarnested her i Landet”. René Karpantschof fortæller om det ildrøde arbejderkvarter, og hvordan det helt konkret gik til, da det fik sit ry som Danmarks revolutionære højborg.  

I foredraget hører man om sociale forhold og personlige skæbner. Men også hvordan protestråbene fra Nørrebrogade gang på gang har afspejlet resten af Danmarks og endda hele verdens udvikling gennem tiden. René fortæller Nørrebros utrolige historie inklusive dengang, han selv skabte uro i de nørrebroske gader som en af 1980’ernes BZ’ere.

Foredrag 6: Demonstranternes danmarkshistorie

Gå med demonstranterne gennem danmarkshistorien! Foredraget begynder med dengang 1700-tallets fæstebønder hævnede sig på deres herremænd, og så afløser det ene drama det andet gennem 300 år.

René Karpantschof kommer også forbi 1960ernes ungdomsoprør, som de mere voksne danskere sikkert godt kan huske, og 1980’ernes spektakulære BZ-bevægelse, som René selv var med i. Foredraget runder af med nutidens sygeplejerstrejker, klimaaktivister, traktorprotester og Palæstinademonstranter.

Det hele er en medrivende og overraskende måde at komme gennem danmarkshistorien på, og der bliver også plads til eftertanke. For er alle de protester egentlig godt eller skidt?

Foredrag 7: Brødre, lad våbnene lyne! Fagbevægelsens vilde start

Glem alt om kompromisser og tamme overenskomster! René Karpantschof fortæller den overraskende historie om den tidlige arbejderbevægelse med marxistiske socialdemokrater, revolutionære kommunister og rasende gadekampe.

Frem til 1930’ernes midte var Danmark et ultraliberalistisk samfund med minimal offentlig velfærd. Det belyser foredraget med rystende skæbnefortællinger fra samfundets bund. Arbejdernes håb var at stå solidarisk sammen i kampen for højere løn, mere fritid og bedre socialhjælp. Men de kæmpede også for større visioner om medindflydelse på arbejdet, om adgang til kultur og viden og endda om total forandring af samfundet i socialistisk retning.

Det gik meget vildere for sig, end mange i dag er klar over. På trods af grundloven blev arbejdernes møder og demonstrationer gang på gang forbudt, og utallige arbejdere endte i fængsel, på hospitalet eller en sjælden gang sågar i graven. Men kampånden var høj, og der blev både sejret og tabt, mens man sang: ”Brødre, lad våbnene lyne”.

Foredrag 8: Revolveranarkister, påskekup og kontrarevolution

René Karpantschof levendegør det vildeste samfundsdrama i nyere danmarkshistorie med deltagelse af Thorvald Stauning, den revolutionære Marie Nielsen, Christian 10., den dansk-russiske kejserinde Dagmar og arbejdsgiverformanden Hans Langkjær.  

I påsken 1920 var Danmark på den anden ene. Kongen havde fyret den folkevalgte regering og indsat sine egne ministre. Ude i gaderne skød politiet med skarpt, mens livgarden holdt rasende demonstranter fra Amalienborg. Påskekuppet, som det kaldes, bliver ofte forklaret med politisk uenighed om Sønderjyllands genforening. Men lige under overfalden handlede kuppet om noget mere og større. Om monarki, republik og demokrati. Og om rød revolution og kontrarevolution.

Foredraget fortæller naturligvis også om hele optakten – og om verdenshistoriens store hjul, som på mange måder var det, der rullede hen over Danmark i den højdramatiske påske i 1920.

Foredrag 9: 100 års vilde folketingsvalg

Hvem vandt egentlig Danmarks første folketingsvalg? Hvordan opstod de partier, vi kender, og hvorfor sloges deres første vælgere med sten og paraplyer? Hør det hele i René Karpantschofs dramamættede foredrag om Danmarks mærkelige politiske liv 1848-1945.

I grundlovsåret 1849 fandtes der ikke rigtige partier. Ingen kvinder og kun halvdelen af de voksne mænd måtte stemme, og på valgstederne foregik det med håndsoprækning og ofte kun én kandidat at vælge mellem. Drama var der masser af, som når kongen opløste Folketinget og politikere blev fængslet eller simpelthen forsøgt myrdet. I 1918 måtte kvinder og mandlige tjenestefolk endelig være med, og nu kunne danskerne sætte kryds ved Venstre, Konservative og Socialdemokratiet. Men også ved det Radikale Venstre og det nye Socialistisk Arbejderparti, der ad snørklede veje blev til nutidens Enhedslisten. I 1930’erne kulminerede det hele med skrårem og knojern og valgplakaten, som ingen glemmer: ”Stauning eller kaos”.

René fortæller med overblik og farverige anekdoter. Så kom og hør om dit partis historiske helte og om skurkene på den modsatte fløj!

Foredrag 10: Grundloven – et værn mod demokrati

Grundloven af 5. juni 1849 indførte ikke demokrati. Det var heller aldrig meningen! Tag med historiker René Karpantschof tilbage til dengang Danmarks grundlov blev til og hør den overraskende historie om antidemokratiske grundlovsfædre og datidens sande demokrater, der blev tromlet og glemt. 

Grundlovens tilblivelse handler om et Europa i flammer, om oprørte danske bønder med høtyve og blodig borgerkrig i Helstaten Danmark, om Grundtvig, som både var for og imod, og en konge, som helst ikke ville skrive under. Det handler også om fornemme grundlovsfædre fra samfundseliten, der var modstandere af for stor folkelig indflydelse, og som på dramatisk vis fik udmanøvreret de bønder og håndværkere, der som de eneste danskere gik ind for det, de selv kaldte ”det konsekvente demokrati”.  

Foredrag 11: Mit liv som BZ’er

Kom helt tæt på Danmarks vildeste ungdomsoprør, når René Karpantschof fortæller om sin egen tid i 1980ernes københavnske BZ-bevægelse. Kan man bryde helt ud af samfundet og leve sit liv, som man vil? Det forsøgte René og de andre BZ’erne ved at overtage tomme huse og omdanne dem til selvstyrende kollektiver - ligesom slumstormerne og Christiania.

BZ’erne ryddede forsider med deres fantasifulde men også ulovlige aktioner. Som da de besatte Københavns Rådhus og røg overborgmesterens cigarer, eller da de lavede nøgenløb gennem Strøget indsmurt i ketchup og remulade. De blev også berygtede for deres voldsomme gadekampe, der for René sluttede, da politiet skød og sårede mange af hans meddemonstranter på Nørrebro den 18. maj 1993.

I foredraget fortæller René, hvordan det gik til, at han efter sin opvækst i en vestjysk arbejderfamilie endte på barrikaderne i København. Han fortæller også, hvem BZ’erne egentlig var, og tilhørerne får et levende indblik i livet som husbesætter uden for loven, arbejdsmarkedet og traditionelle familieformer.